Feed on
Posts
Comments

Feel good

NytÃ¥rsfortsæt er lidt af en joke herhjemme. De holder aldrig mere end 5 minutter efter de siges højt. Denne gang tænkte jeg dog, at jeg ville starte det nye Ã¥r i et lidt sundere spor. Jeg sagde det ikke højt, jeg gjorde det bare… Jeg skiftede hverdagsaftenernes “feel good sukkerchok” ud med nødder og frugt, og det gik faktisk fint. Lige indtil Mormor ankom med en lufthavnshøst af Toblerone, sÃ¥ gik det hele fløjten, for jeg har en rygrad som en kop cacaomælk. Jeg kan ikke holde mig fra skidtet, nÃ¥r det stÃ¥r foran mig. SÃ¥ jeg besluttede at starte forfra, nÃ¥r Mormor var rejst hjem. Det gik ogsÃ¥ fint, men sÃ¥ skulle vi pÃ¥ ferie til Lanzarote en mÃ¥ned senere – og her stod fristelserne fremme allerede ved morgenmaden. Argh! NÃ¥, forsøget mÃ¥tte gøres igen efter ferien. 

Efter ferien skulle jeg mødes med Hanneke for første gang. Hanneke er blandt flere ting orthomolekylær terapeut. Jeg er blevet henvist til hende af en af vores trænere, p.g.a. mit elendige immunforsvar. Det blev en to timer lang snak om mit helbred fysisk og mentalt. En god snak, en oplysende snak. Hanneke opfordrede mig til at prøve at spise anderledes, fra nu af nul sukker, nul stivelse, nul mælkeprodukter. Vi prøvede den første uge at modificere vores allerede indkøbte madplan. Det lod sig gøre, og det fungerede smagsmæssigt og mæthedsmæssigt godt. Vi googlede løs og fandt frem til LCHF og Paleo. Ugen efter lavede vi en madplan efter disse filosofier, som pÃ¥ nogle omrÃ¥der er identisk og andre ikke. Vi har ikke adopteret én enkelt filosofi andet end nul sukker, nul stivelse og nul mælkeprodukter – og sÃ¥ “spis rent” (ogsÃ¥ pÃ¥ Hanneke’s opfordring). AltsÃ¥ kend dine rÃ¥varer og lav maden selv.

Vi er nu godt og vel 3 mÃ¥neder inde i vores nye madvaner, og det har kun været godt. Helt ærligt: KUN GODT! Vores velvære er steget, vores energi og overskud er øget. Sidegevinsten ved projektet er vægttab – og dét er en mega motivationsfaktor. Kim runder snart en vægtnedgang pÃ¥ 20 kg. Yes! Det er rigtigt! TYVE KILO! Jeg selv er kommet under min ellers magiske grænse pÃ¥ 60 kg, som jeg har rumsteret over siden slutningen af mine teenageÃ¥r. Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vejede før kostomlægningen, men før min graviditet med Anton vejede jeg ca 62 kg, og før Aske ca 64 kg. SÃ¥ mit BMI lÃ¥ omkring 22-23, hvilket jeg var ok med. Jeg var knap sÃ¥ ok med min “muffinform”, som blev fremprovokeret af stramme jeans. Den gjorde mig ked af mit spejlbillede. SÃ¥ et vægttab pÃ¥ ca 5 kg er ganske fint, men min “muffinform” er næsten væk. Dét gør mig glad – og dét gør det værd at stramme rygraden op.

Vi er ikke fanatiske… Ungerne skal have lov til at være børn, sÃ¥ der er stadig sliklørdag og “is-varmt”, og madpakken er ogsÃ¥ næsten uændret. I stedet for alm rugbrød stÃ¥r den bare pÃ¥ hjemmebagt Paleo-brød. Morgenmadshavregrynene er skiftet ud med boghvedepandekager med hjemmelavet marmelade. De elsker dem! Vi elsker det! Og hvis vi laver pandekagedejen aftenen før, sÃ¥ gÃ¥r det nemt om morgenen. Dejen er nu ultra nem at lave:

250g økologisk boghvedemel uden gluten, 250 ml vand, 1 tsk ægte Ceylon kanel (uden kumarin), 3 øko bananer og 5 øko æg.

Vi laver dem som de tykke amerikanske pandekager med 4 på en pande, men det er jo en smagssag. Marmeladen er også nem: 500 g frosne bær varmes op i en gryde og så moses/blendes de. Hæld på en beholder og der er marmelade til en lille uge.

Super nem morgenmad som kan varieres efter smag. Sommetider smider vi halve blåbær i pandekagedejen og dropper marmeladen.

Aftensmaden inspireres af Jane Faerber’s blog og LCHF-kogebøger, samt Thomas Rode Andersen’s Paleo-kogebog og hjemmesiden paleo-opskrifter.dk – det smager virkelig godt. Nogle opskrifter er mere omfattende end andre, men selv ungerne synes det er god mad. Min frokost er enten rester fra dagen før eller Paleo-brød med skiveskÃ¥ret pÃ¥læg eller spejlæg.

Det hele startede bare som et forsøg, men jeg tror nu vi hænger ved. Det er blevet kilden til vores “feel good”, og sukkerchokket kan klares med en appelsin.

ByStroom

Normalt er jeg ikke typen, der blogger om et produkt/mærke, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse. Min oplevelse har hverken været ekstremt negativ, ej heller ekstremt positiv. Min årsag er nok mest, at jeg selv savnede lignende, inden jeg gjorde mit første køb for nu snart lang tid siden.

Kort før jul i 2009 er baby-Anton og jeg pÃ¥ besøg hos en veninde. Snakken falder pÃ¥ min pusletaske, som jeg synes er for lille, nÃ¥r jeg skal til baby-gymnastik (APA) og lignende. Maja viser mig hendes nyeste køb, og jeg falder pladask for hendes nye store og rummelige pusletaske, som hun dog selv synes er lidt rigelig stor til smÃ¥-udflugter, men god som baby-weekendtaske. Det tager mig lige omkring en mÃ¥ned at varme op til købet, men da ordren afgives (19. jan 2010) afventer jeg med spænding min helt egen ByStroom Anly. 2 dage senere (21. jan 2010) kommer den med posten – og jeg er glad! Glæden varer dog desværre ikke længe. 2,5 uge senere (7. feb 2010) mailer jeg min klage afsted til ByStroom… Den ene lynlÃ¥s ned til det store rum, Ã¥bner sig bag lÃ¥sen, nÃ¥r tasken er lukket. Det er hammer irriterende, og jeg er vildt ked af at min spinternye pusletaske, som skulle løse mit problem med pladsmangel, nu volder mig sÃ¥ meget besvær. Heldigvis tages klagen alvorligt, og dagen efter (8. feb 2010) fÃ¥r jeg svar, at jeg skal sende den ind, sÃ¥ vil den enten blive repareret eller jeg vil fÃ¥ en ny. Baseret pÃ¥ tidligere erfaringer med reparerede lynlÃ¥se, skriver jeg tilbage at jeg i sÃ¥ fald hÃ¥ber pÃ¥ en ny, da reparerede lynlÃ¥se sjældent laves pænt, samt at jeg hÃ¥ber pÃ¥ hurtig ekspedition og refundering af forsendelsen. Allerede 11. feb modtager jeg en ny pusletaske, og jeg er glad igen, men…

2. maj 2010 ruller anden klage afsted på mail. Jeg har i en længere periode haft samme problem med lynlåsen, som i den første taske, og nu har jeg så også opdaget, at det bånd, som holder hanken på plads, har løsnet sig. Det er simpelthen for dyr en taske (799,-) til at skulle have 2 reklamationer indenfor 3,5 måned, og jeg kræver pengene retur. 12. maj 2010 modtager jeg det fulde beløb retur plus refusion af fragtomkostningerne (dog efter at have rykket en enkelt gang). Jeg står nu tilbage med min gamle og ikke særlig store pusletaske, men imellemtiden er jeg startet arbejde igen, og mit behov for pusletaske er ikke så stort mere.

Et par år senere er jeg gravid med Aske, og til en venindesammenkomst i slutningen af februar 2012 forelsket jeg mig igen i en ByStroom pusletaske. Den er stor og rummelig. Modellen er dog udgået og efter at have søgt vidt og bredt opgiver jeg.

PÃ¥ en tur til Islands Brygge (11. maj 2012) havner jeg i “Din Babuska”, og dér hænger endnu en ByStroom pusletaske. Jeg fÃ¥r lov at røre og kigge ned i – og jeg er forelsket igen… Og jeg ender med at købe den. Denne gang er det modellen Aida. Tasken venter i over 4 mÃ¥neder pÃ¥ at komme i brug, og da Aske kommer til Verden d. 10. september, er jeg SÃ… klar til at skulle bruge den (men der gÃ¥r lige nogle dage, inden min krop er klar til at lufte baby og pusletaske). Én mÃ¥ned senere (22. okt 2012) ringer jeg direkte til ByStroom med min første reklamation pÃ¥ den nye taske. Denne gang er det hanken, den er gal med. Der hvor den hæfter pÃ¥ tasken, er tasken ved at gÃ¥ i stykker. Igen fÃ¥r jeg utrolig god og effektiv service, og fÃ¥ dage senere har jeg en ny pusletaske. De har tilmed tilbudt mig en ny model efter eget valg, sÃ¥ jeg ender op med Gaida (der er en nyere version af Aida’en). Denne gang sender de den nye og returkuvert til den gamle, sÃ¥ jeg ikke skal undvære min pusletaske. Jeg er super glad for den nye taske, selvom jeg foretrak designet pÃ¥ den gamle.

Lige omkring vores flytning til Holland (28. februar 2013) er den desværre gal igen med pusletasken. Den ene “hank-hæfter” pÃ¥ tasken er sÃ¥ smÃ¥t begyndt at revne i kunstlæderet. Øv! I mangel pÃ¥ tid og overskud fÃ¥r jeg ikke gjort noget ved det… Tasken kommer med pÃ¥ sommerferie i august 2013, og der opdager jeg at samme problem nu gælder yderligere to hanke, og at en af stederne er syningen pÃ¥ “hank-hæfteren” ogsÃ¥ gÃ¥et op, sÃ¥ det er bare spørgsmÃ¥l om tid, inden hanken slipper helt. Øv! Jeg ringer til ByStroom fra Holland d 15. august 2013, og igen fÃ¥r jeg god service. Jeg kan vælge mig en ny taske, og sÃ¥ sender de den og en returkuvert til mig. Jeg fÃ¥r anbefalet modellerne Bea og Ganly, som er dem de har færrest reklamationer pÃ¥ (!) Jeg spørger ind til deres nye modeller i ægte læder, og damen i røret har selv den ene. Modellerne er dog kun et halvt Ã¥r gamle, sÃ¥ de har ikke sÃ¥ meget erfaring med reklamationer pÃ¥ dem. Resten af dagen kigger jeg pÃ¥ pusletasker, nÃ¥r muligheden byder sig, og jeg udvælger mig en Gisla, som er den lille i ægte læder. Jeg skriver som aftalt en mail samme aften, samt spørger til differencen, da Gisla (699,-) er noget billigere end min Gaida (899,-). Dagen efter (16. aug 2013) fÃ¥r jeg svar, at de vil sende en Gisla til mig, og at jeg frit kan vælge mellem deres clutches/punge, sÃ¥ jeg nÃ¥r op pÃ¥ beløbet. SÃ¥ langt havde jeg dog allerede tænkt, og dagen før havde jeg jo brugt pÃ¥ at kigge hele deres hjemmeside igennem fra A til Ã…. Jeg skriver derfor tilbage samme dag (16. aug 2013), at jeg hellere vil have pengene retur. Jo mere jeg tænker over det, desto mere bliver jeg overbevist om, at jeg slet ikke behøver en pusletaske mere. Aske er lidt over 11 mÃ¥neder nu, og mit behov for pusletaske kan løses med en af mine almindelige tasker. SÃ¥ nu venter jeg spændt pÃ¥ svar… Mit indtryk af ByStrooms tasker er jo ikke ligefrem fantastisk, men deres kundeservice har indtil nu været upÃ¥klagelig – sÃ¥ jeg venter pÃ¥ deres svar med spænding.

Fortsættelse følger… ForhÃ¥bentlig allerede pÃ¥ mandag 🙂

Anton er startet i skole, og det gÃ¥r godt. De er 40 elever fordelt pÃ¥ 2 klasser, som leger pÃ¥ kryds og tværs i løbet af dagen. Det er temmelig mange navne at lære pÃ¥ kort tid, og de hedder jo ikke Søren, Matilde og Laura… Men Penelope, Dario, Sianna osv. NÃ¥, men jeg gør et forsøg, jeg har dog stadig et stykke vej endnu. Én pige har gjort indtryk pÃ¥ Anton, og han bekræftede i dag, at de er kærester. Elizabeth er ogsÃ¥ ny i byen og startede i skole samme dag som Anton. Hun er brite, men født og opvokset i Dubai, og hun er kun et par mÃ¥neder yngre end Anton. De var simpelthen bare søde, da de gik hÃ¥nd i hÃ¥nd fra skole hertil eftermiddag, og pænt sagde Bye-Bye og krammende hinanden farvel. Udover Antons nye kæreste, 38 nye skolekammerater, deres forældre og 5 lærer, sÃ¥ bliver min udfordring med nye navne ikke ligefrem hjulpet pÃ¥ vej af, at “Projo” flyttede ind hos os i lørdags, og “Musser” kom til i dag. De to sidste er henholdsvis Antons usynlige ven og Antons usynlige hund… Hans fantasi fejler i hvert fald ikke noget 🙂

I ren begejstring i min fortælling til Kim om genboens overfede sydvendte altan/terrasse mandag aften, kom jeg for tæt pÃ¥ vores skrÃ¥vægge. SÃ¥ tæt at jeg fik et ordentligt gok i nødden, mine øjne sortnede og jeg mistede balancen. Kim greb mig og fik mig ned at ligge pÃ¥ gulvet. F***, det gjorde ondt – og sÃ¥ 15 minutter før vores første interview af rengøringshjælp. Det lykkedes mig at komme pÃ¥ benene et par minutter, inden hun ringede pÃ¥ døren. Jeg kom ogsÃ¥ igennem mødet, uden at hun bemærkede noget (tror jeg). I morges gjorde det stadig ondt, jeg havde hovedpine – og min ryg værkede…

NÃ¥ ja, der er jo ogsÃ¥ lige historien om min ryg. PÃ¥ indflytningsdagen (fredag d. 1. marts) gik Kim og jeg en tur i nabolaget, imens flyttefolkene fik vores ting ind i huset. Da vi kom tilbage, var jeg træt i ryggen, meget træt. SÃ¥ imens Kim og flyttefolkene pakkede nogle af vores ting ud, lÃ¥ jeg og hvilede min ryg. Efter flyttefolkene var kørt gik Kim efter frokost, da vi skulle spise tog jeg sidste halvdel af vores trappe pÃ¥ ryg og røv. Temmelig forslÃ¥et kom jeg pÃ¥ benene, og fik spist min frokost. Weekenden gik med udpakning, imens mine forældre og ungerne var i den midlertidige lejlighed. Søndag rykkede vi alle ind i huset. Tirsdag eftermiddag/aften skulle jeg mødes med Kim pÃ¥ hans job til Grand Opening af kontoret, sÃ¥ de “høje” hæle kom pÃ¥ og jeg gik derned (under 1 km herfra). Vel hjemme igen var min ryg og fødder bombet af at have “høje” hæle pÃ¥ for første gang i laaang tid. Onsdag var dagen, hvor mine forældre skulle rejse hjem til Danmark om eftermiddagen, men jeg kunne ingenting. Min ryg var færdig, og jeg kunne kun ligge pÃ¥ gulvet. Mine forældre udsatte deres hjemrejse til søndag, og Kim fandt en kiropraktor (en dansker!). Hun fik mig rettet ud, og torsdag sov jeg hele dagen. Fredag var jeg igen pÃ¥ benene, og udpakningen fortsatte.

Da Kim skulle afsted i morges, kunne han godt se, at den var helt gal med mig. Han gik til kontoret for at hente sin computer og kom så hjem igen. Jeg ringede til min kiropraktor, som heldigvis kunne tage mig hertil formiddag. Mit møde med skråvæggen igår havde udover den lyseblå bule i panden også sat sine spor i ryg og nakke, så kiropraktoren fik rykket godt i begge dele. Min hovedpine er nu væk, og jeg er bare træt i kroppen nu, men ellers ok. Kim og Anton er gået til den nærmeste legeplads, og Aske sover på altanen. Så nu vil jeg lige nappe en lille lur, inden mine ører igen overbelastes af en glad 3-årig :o)

Stor dreng

I Nederlandene starter børn i skole, nÃ¥r de fylder 4 Ã¥r. Før jul, da vi var hernede første gang, besøgte vi to skoler (begge del af “de Haagsche Schoolvereeniging”). Den ene var vi hooked pÃ¥ med det samme, den anden var vi ikke sÃ¥ begejstret for. Vi forlod Nederlandene i den overbevisning, at Anton skulle starte pÃ¥ den første skole til sommer. Vores nye hjem blev fundet tæt pÃ¥ skolen, og vi havde styr pÃ¥ det – troede vi. Kort inden flytningen modtog vi besked om, at Anton var nr. 4 pÃ¥ ventelisten, men at der var plads til ham pÃ¥ den anden skole. Øv! Det var jo ikke det, vi ville… Efter ankomst hernede besøgte vi derfor en tredje skole (The British School in the Netherlands, Juniorschool Diamanthorst), og vi var meget begejstrede med det samme. Den er perfekt for Anton med frihed til leg, men ogsÃ¥ masser af struktur. Lærerne er supersøde og børnene virkede glade for at være der. Og sÃ¥ har de plads til Anton NU! Dvs Anton slipper for først at starte i børnehave, og derefter skifte til skole til sommer. Kanon! De stiller dog ét krav… Anton skal være renlig, inden han starter. SÃ¥ han skal starte efter PÃ¥ske. Vi har derfor startet en intensiv toilettrænning, og Anton er pÃ¥ anden hele dag uden ble (undtagen natbleen). Det gÃ¥r ok, men jeg vasker MEGET bÃ¥de tøj og barn, men allerede i dag gÃ¥r meget bedre end igÃ¥r.
I formiddags var ungerne og jeg pÃ¥ besøg pÃ¥ skolen, og Anton ville gerne blive. Han fatter ikke en brik engelsk, men imponerede lærerne med at kunne tælle til syv pÃ¥ engelsk. Mor var stolt, for han lærte det igÃ¥r 🙂 Anton bliver den yngste i klassen, da Nederlandene skiller skoleÃ¥rgangene pr. d. 1. september. Havde han været bare 3 dage yngre, kunne han først starte til sommer. Og vi troede han bare fik 1,5 Ã¥r i Foundation One – nix! Efter sommer er det Foundation Two med skoleuniform… SÃ¥ er han virkelig blevet en stor dreng.
Da det er vores plan at vende hjem til Danmark om ca to Ã¥r, bliver det ikke aktuelt for Aske med skolestart hernede, men han skulle jo sÃ¥ ogsÃ¥ vente et ekstra Ã¥r, fordi han er fra 10. september. Aske starter i børnehave til sommer 2-3 dage om ugen. SÃ¥ han vender sig til institutionslivet, inden han bliver for bevidst om, at Mor “gÃ¥r fra ham”. Jeg glæder mig til at være børnefri bare lidt, for at gÃ¥ hjemme med to er hÃ¥rdt arbejde.

Antons skole ligger knap 50 min gang fra vores hjem, men da Kim gÃ¥r pÃ¥ arbejde, har jeg bilen, og sÃ¥ tager det kun ca 10 min til skolen. Med hensyn til bilkørsel, sÃ¥ er det til at finde ud af, selvom her stort set ingen skilte er med tilladt hastighed, men kører man som de andre, sÃ¥ er man vist rimelig sikker, for her er mega meget trafikovervÃ¥gning. Der er dog lige én ny ting i forhold til Danmark… Sporvognene! Dem skal man være opmærksom pÃ¥, især ved parallel parkeringer, for de kører ikke bare udenom :-S

Jeg elsker dig, Anton

SÃ¥ er hverdagen i fuld gang igen, i hvert fald for Kim og Anton. Anton rykkede efter ferien op i børnehavegruppen, og det er sket uden nogen form for reaktion fra hans side. Nu er han en krabbe, i stedet for søhest (hans vuggestuegruppe). Anton er glad og trives godt dernede, sÃ¥ det er bÃ¥de en fornøjelse at aflevere og hente ham. Der er dog ét lille skÃ¥r i glæden. Antons bedste ven Marcus er stadig pÃ¥ Søhestestuen, og selvom det er under samme tag, er drengene ikke helt sÃ¥ meget sammen længere, som de har været hidtil. For Anton gÃ¥r det fint, men lige nu er alting ogsÃ¥ nyt og spændende, men Marcus savner Anton MEGET. Grupperne er samlet hver morgen indtil ca. kl. 8. SÃ¥ vi har et mÃ¥l, nu hvor det er mig, der afleverer om morgenen. Det er at nÃ¥ ned og lege med Marcus, inden opdeling af grupperne. Hertil morgen blev Anton mødt med et stort kram fra Marcus, som tilmed sagde til ham “Jeg elsker dig, Anton”. SÃ¥ smelter mit moderhjerte, og pædagogen som ogsÃ¥ hørte det, var vist ogsÃ¥ helt solgt. Anton har bare ikke helt styr pÃ¥, hvad de ord betyder, sÃ¥ han sagde desværre ikke noget retur til Marcus, men der er ingen tvivl – det er gengældt!

Chokoladebolle

er det nyeste ord i Antons pludseligt meget store ordforrÃ¥d. Efter han fik lagt dræn i december er det gÃ¥et hurtigt med sproget. Der blev sat ekstra turbo pÃ¥ efter PÃ¥ske, hvor Anton fik tildelt en støttepædagog i vuggestuen. Hendes opgave er at hjælpe Anton med sproget og hans sociale evner, især overfor andre børn. Annette er rigtig god for Anton, og vi har været ekstra heldige i maj-juli, da Annette kun har Anton som støttebarn, og derfor har dobbelt sÃ¥ meget tid med ham. IgÃ¥r tog de toget til Ballerup, hvor de gik pÃ¥ biblioteket og læste bøger. En stor oplevelse for Anton, som han fortalt meget om – og her kom ordet “chokoladebolle” sÃ¥ ogsÃ¥ pludselig. SÃ¥ det er vores indtryk at Annette og Anton virkelig hygger sig, og Anton bliver vist ogsÃ¥ lidt forkælet.

Herhjemme er vi ved at være klar til Lillebrors ankomst til september, og jeg er nu blevet fuldtidssygemeldt pga. tiltagende smerter fra åreknuder, som kræver at jeg tilbringer meget tid liggende eller siddende med benene højt. Jeg er til tider meget dårligt gående, men det svinger en del.

SÃ¥ kom svaret pÃ¥ den sidste blodprøve, og jeg er stadig ikke haft lussingesyge. I meget fÃ¥ tilfælde kan fostret dø, hvis moderen fÃ¥r lussingesyge under graviditeten – sÃ¥ vi har skulle være ekstra forsigtige, siden det d. 5. marts blev meldt ud, at der var lussingesyge i Antons institution. Jeg har derfor ikke mÃ¥tte komme indedøre i institutionen siden. Da det er mig, der henter Anton 4 ud af ugens 5 dage, havde vi en lille udfordring. Heldigvis har pædagogerne været MEGET hjælpsomme. Jeg har ringet til dem ca. 10 min før ankomst, sÃ¥ har de stÃ¥et klar med en pakket Anton udenfor døren. En enkelt gang var han endda pakket helt i cykeltraileren. Faren er drevet over for nu, da inkubationstiden er 2-3 uger, og blodprøven fra uge 3 altsÃ¥ var negativ.

 

Der er rigtig kommet gang i lillebror/lillesøster… Nu mærker jeg næsten dagligt, at jeg har “en lille gæst”. Der bliver skubbet og moslet rundt derinde. Kim mærkede det første gang lørdag. Anton kan sige “Storebror”, men aner stadig ikke hvad det betyder. Han virker heller ikke til at bemærke, at min mave vokser. Vi ser frem til MD-scanningen d. 18. april, som forhÃ¥bentlig kan afsløre om det er en lillebror eller lillesøster, vi venter os. Kim vil ligesom med min graviditet med Anton helst overraskes ved fødslen. Jeg VIL vide det, primært pga. det praktiske, men ogsÃ¥ af hensyn til Anton. Jeg er overbevist om, at det er nemmere for en 2,5-Ã¥rig at forholde sig til en “lillebror”/”lillesøster”, end “baby”. Han har jo flere kammerater, som er lillebror/lillesøster, sÃ¥ det tror jeg, at han vil forstÃ¥. Uanset hvad sÃ¥ bliver det en KÆMPE omvæltning for os alle tre, men Anton især.

Giv plads!

Sidder pÃ¥ jobbet total fordybet i en opgave. Pludselig mærker jeg det allerførste spark fra lillebror/lillesøster og bliver revet ud af mine tanker. Jeg sad nu ogsÃ¥ godt foroverbøjet – sÃ¥ det var en lille reminder om at give lidt mere plads.

IgÃ¥r aftes fornemmede jeg en rumsteren, og mÃ¥tte kaste et blik i min kalender fra graviditeten med Anton – og med ham var jeg 15+0, da jeg mærkede liv første gang. I dag er jeg 14+2, sÃ¥ det passer jo rigtig fint. Nu mÃ¥ jeg hellere komme tilbage til arbejdet :o)

Andet trimester

Så er der igen gået lang tid siden, at jeg har siddet bag tasterne. Jeg er for længst kommet ovenpå lungebetændelsen i efteråret 2011, selvom det var en meget sej omgang.

I dag er jeg gÃ¥et ind i 2. trimester – og det betyder ganske rigtigt, at Anton skal være storebror. Jeg har termin d. 8. september – hvilket er 10 dage efter Antons fødselsdag. Vi har endnu ikke sagt noget direkte til Anton, for vi forventer ikke, at han forstÃ¥r. Vi venter med at kommentere noget overfor ham, indtil han spørger til min store mave – og der er heldigvis et stykke tid til endnu 🙂 Min graviditet kan følges her, og der ligger allerede scanningsbilleder i vores album. Planen er, at vi – ligesom med Anton – skal have taget nogle billeder af maven, men der er endnu ikke sÃ¥ meget at se, sÃ¥ det projekt venter vi lidt med.

Nok for denne gang – god weekend.

SÃ¥ ligger jeg her

Mandag hentede vi Anton tidligere end normalt, pga samtale med vuggestuen. Han havde en lille smule forhøjet temperatur, men var ellers frisk. Natten til tirsdag var det rene cirkus, så da jeg endelig kommer tilbage i min seng, er der 1 minut til vækkeuret ringer. Så jeg dropper et sidste forsøg på lidt nattesøvn. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag ved 21-tiden, havde jeg fået smerter bag venstre skulderblad og var temmelig kvæstet efter en lang dag. Kim havde været hjemme med Anton, som havde fået feber og hostede. Onsdag var det min tur til at blive hjemme med en slatten knægt, min venstre arm blev tungere og tungere, og smerterne bag skulderbladet tog til. Kiropraktoren kunne se mig torsdag eftermiddag, og heldigvis var Anton frisk til at komme i vuggestue. Jeg tog på arbejde indtil min kiropraktortid om eftermiddagen. Kiropraktoren tog nogle røntgenbilleder, som afslørede at min øverste del af rygsøjlen var skæv set fra 3 vinkler. Jeg fik en ordentlig omgang velmenende tæsk på briksen. Hjemme igen var jeg pænt kvæstet og listede tidligt i seng. Næste morgen havde armen det bedre, men smerterne sad nu mellem skulderbladene, og en ekstrem kvalme og hovedpine var kommet til. Efter et par mislykkedes timers arbejde sendte chefen mig hjem med ønske om god bedring. Efter en lur kom jeg afsted til kiropraktoren, som ikke ville tage for hårdt fat, da jeg havde høj feber. Det havde jeg faktisk ikke rigtig selv bemærket. Han fik dog gjort mig smertefri. Efter en lang lur kom Kim hjem fra arbejde (Farmor og Farfar tog sig af Anton). Min feber var 39,8. Efter en dejlig lang nattesøvn var temperaturen faldet til 38, og jeg er stadig smertefri. Men hosten og feberen tvinger mig på langs, så Anton har vist smittet mig. Kiropraktorens forklaring var, at det kroppen gemmer på, kommer til overfladen, når spændingerne løsnes. Når jeg er ovenpå feberen, så står min nærmeste fremtid på 3 kiropraktorbesøg om ugen, indtil nakken er på plads, så jeg ikke får flere følger af skævheden. Heldigvis bakker min chef op om behandlingen og firmaets sundhedsforsikring dækker regningen. Så lige nu er jeg ekstra meget glad for mit nye job. Så nu skal jeg bare komme på højkant, så jeg kan blive fikset.

Mor

Sagde han ikke Mor??? Jeg var i en blanding af overraskelse og mistro, da jeg hørte Anton kalde pÃ¥ mig. Kim kunne dog bekræfte, at jo Anton havde sagt Mor – da han ledte efter mig hertil formiddag. Det er i min verden en milepæl, som har været ventet siden Anton sagde Far. Endelig!

Børnehåndbold

Anton er i dag startet til børnehåndbold i Ølstykke. Vi havde en aktiv og sjov formiddag med mange af kommunens 2-4 årige og deres forældre. Anton var over det hele i den time det varede, og han hyggede sig ned alle boldene og forhindringsbanen. Det var skønt at se, og trætheden overmandede ham også en anelse tidligere, end normalt. Godt arrangeret af den lokale håndboldklub.

Fantastiske april

SÃ¥ sidder jeg her i et fuldstændigt stille hus (begge drenge sover), med solen skinnende dejligt udenfor – og det har den jo gjort rigtig længe nu. Tankerne gÃ¥r tilbage over en fuldstændig fantastisk april mÃ¥ned… Og det er ikke kun pga. vejret, men det har jo selvfølgelig hjulpet! :o) Vi startede med at tage en forlænget weekend ved at have fri fredag d. 1. april, vi skulle egentlig bare til CPH Moda Outlet i Bella Centret - men jeg havde misforstÃ¥et billetterne, sÃ¥ vi havde begge taget én hel fridag for at kunne komme til messe kl. 17 :-s Det blev nu en dejlig fridag, selvom selve messen var lidt af en skuffelse. Weekenden bød pÃ¥ fødselsdag i Smørum, hvor vi fejrede vores to nevøer, som nu er 4 Ã¥r, selvom de siger 3 Ã¥r, nÃ¥r de bliver spurgt 😀 Ungerne legede i drengenes nye legehus det meste af eftermiddagen – sÃ¥ der er nok et potentielt ønske, nÃ¥r Anton bliver lidt større (og vi har fÃ¥et lavet haven).

Ugen efter startede vi ferie ved at have fri fredag (igen). Inden det blev fredag, havde jeg lige været nede at vende med en ordentlig omgang forkølelse osv pga. træk pÃ¥ arbejdet mandag (hvor et par kollegaer legede sommer med vinduerne Ã¥bne hele dagen), sÃ¥ jeg havde ogsÃ¥ været hjemme tirsdag og onsdag. Onsdag formiddag blev jeg ringet op af en dagplejer i Gæstehuset. Hun mente med meget stor sikkerhed, at Anton havde fÃ¥et skoldkopper, sÃ¥ han skulle hentes. Hun fik ret – og onsdag aften landede Mormor, som sÃ¥ skulle passe Anton torsdag. Henover weekenden udviklede skoldkopperne sig, natten til lørdag var Kim vÃ¥gen det meste af natten, og jeg fik sÃ¥ fornøjelsen natten til søndag. Mandag var Anton ved at være helt frisk igen. Desværre betød skoldkopperne, at vi mÃ¥tte aflyse vores længe ventede visit i det jyske hos Louise, Tommy og lille Felipe, men vi turde ikke tage chancen – og set i bakspejlet havde det heller ikke været smart, sÃ¥ sløj som Anton var lørdag og søndag. Ferien fik altsÃ¥ en ærgelig start, men vi skulle heldigvis først pÃ¥ arbejde igen onsdag efter PÃ¥ske, sÃ¥ vi fik nÃ¥et en masse herhjemme og fik slappet dejligt meget af. Anton har set rigtig meget fjernsyn, pga. skoldkopperne, sÃ¥ nu kan vi snart filmen “Biler” udenad. Kim har lært Anton at sige Nøhn Nøhn! Og det har siden betydet biler, bÃ¥de filmen og dem pÃ¥ gaden.

Mormor og Oldemor var pÃ¥ besøg til royal barnedÃ¥b, mens Anton og Kim fejede udenfor. Brolæggeren blev færdig samme dag, som Anton blev ringet hjem – og nu har vi en rigtig terrasse med havemøbler, sÃ¥ den er ogsÃ¥ blevet nydt i ferien. Grillen (fra tiden pÃ¥ Palermovej) trænger til en opgradering. Vi besøgte Antons nye vuggestue, hvor han skal starte imorgen – og Anton ville ikke med hjem igen, hvilket i vores verden er et godt tegn :o) I anledning af at Anton skifter pasningssted har vi været ude og shoppe cykelanhænger – og det blev faktisk en RIGTIG dyr omgang 😀 Efter et besøg hos ABC Kids i Charlottenlund kunne vi konstatere, at den cykelanhænger som jeg har sukket efter rigtig længe nu, ikke kan være i vores bil. Sælgeren var typen der ikke lyttede, men bare skulle sælge, sÃ¥ hun insisterede pÃ¥, at vi skulle prøve en anden af hendes vogne i bilen – men den kunne heller ikke komme ned i Poloens baggagerum. Det blev startskuddet til et bilskifte…! Ikke kun pga. cykelanhængeren, men fordi vi har haft generelle udfordringer med Poloens baggagerum kontra vores status som smÃ¥børnsfamilie. I en stille protest mod ABC Kids købte vi drømme-cykelanhængeren i USA via nettet – og venter nu pÃ¥, at den lander med pakkeposten i starten af maj. En lille ekstra bonus er, at vi sÃ¥ har kunne fÃ¥ den i en farve (orange), der ikke forhandles i Europa.

Ferien bød pÃ¥ flere fødselsdage, sÃ¥ lørdag d. 16. april var vi til fødselsdagsbrunch hos vores ældste nevø Albert (15 Ã¥r) – og dagen efter var vi til fødselsdag hos Morten (aka Dr. Hansen) – hvor alle ungerne bare drønnede rundt og hyggede. Vi nÃ¥ede ogsÃ¥ en tur i Zoologisk Have med Mormor – og det var til stor fornøjelse hos alle. Anton var klart mest begejstret for gederne, som skulle klappes alle sammen. Han kunne have brugt resten af dagen derinde. Onsdag før PÃ¥ske var vi hos Maria & Rasmus, som lærte os at Geocache. En rigtig hyggelig “skattejagt” pÃ¥ en solrig formiddag. Selve PÃ¥sken stod pÃ¥ pÃ¥skefrokost i det sydsjællandske hos Mona og Jesper, der lige har fÃ¥et lillesøster Freja. Victor og Anton sad i sandkassen hele eftermiddagen, og deres aldersforskel pÃ¥ ca. 16 mÃ¥neder kan snart ikke mærkes længere. De sidste par dage i vores ferie blev brugt pÃ¥ biljagt… Kim havde researchet, sÃ¥ jeg blev “slæbt” fra bilforhandler til bilforhandler – vi fik kigget hos Volkswagen (Herlev), Skoda (Herlev), Skoda (MÃ¥løv), Peogeut (Hillerød), Opel (Hillerød) og Honda (Hillerød). Imens var Anton derhjemme i sandkassen med henholdsvis Mormor & Morfar og Farmor & Farfar. Vi endte med at stÃ¥ med en favorit – og et lidt billigere alternativ – og sÃ¥ startede tænkepausen! I fredags havde vi begge halv fridag, pga. Antons farvel i Gæstehuset, sÃ¥ da det var klaret, gik turen til Peogeot (Rødovre), hvor vi prøvede samme bil igen, men jeg er bare ikke bygget til Peogeot – jeg bliver irriteret over dens “spinkle” lyde – og sÃ¥ kan jeg ikke bruge solskærmen, pga. mÃ¥den jeg sidder i bilerne. Turen gik derfor videre til favoriten i Herlev… Skoda Superb Combi Greenline! Fantastisk bil – og nu skal vi bare vente pÃ¥, at den bliver klar til juli, for vi skrev under fredag aften. Købet blev fejret hos Bjarnes pølser i Ballerup pÃ¥ vejen hjem :o)

Igår gik vi en tur til Søsum og hjem igen, Anton gik det meste af turen ud og tog klapvognen hjem. På vejen så vi både heste, høns, hunde og biler til Antons store fornøjelse. Anton kan nu sige bil og ihhhhhhhhh (vrinske som en hest).

Billeder fra flere af månedens højdepunkter findes i albummet.

SÃ¥ er startskuddet lydt til dette Ã¥rs version af Støt Brysterne, og som altid vil jeg opfordre alle til at støtte det gode formÃ¥l. Det seneste Ã¥r har gjort mig en del klogere pÃ¥ emnet, da vores familie blev medlem af de “1 ud af 9”. Jeg er derfor ogsÃ¥ mere motiveret end nogensinde før til at støtte formÃ¥let… Faktisk blev vi allerede medlem for et par Ã¥r siden ude i periferien, men det rammer hÃ¥rdt – og det kan ramme alle… OgsÃ¥ mænd! Sidste Ã¥r blev jeg belært af vores læge, at brystkræft ikke er arveligt, men at sÃ¥længe 1 ud af 9 kvinder rammes, sÃ¥ bliver alle familier berørt før eller siden. En skræmmende tanke! Især efter gÃ¥rsdagens udsendelse af 21 Søndag, hvor de kunne afsløre at screeninger pÃ¥ flere private klinikker har frikendt kvinder, som faktisk var ramt af brystkræft – endnu mere skræmmende! SÃ¥ kære medsøster – husk de forbandede selvundersøgelser, eller som min mor altid har sagt: FÃ¥ kæresten til det – han vil jo gerne 😉

Som enhver anden mandag morgen sprang jeg pÃ¥ cyklen lidt i kl. 7 imorges, men 3 minutter senere var jeg pÃ¥ vej hjem igen. Faktisk var jeg ved at cykle videre, men sÃ¥ sÃ¥ jeg de store bloddryp. Regel nr. 1: Brug aldrig forbremsen alene – og slet ikke ned ad en bakke. Der var ingen der sÃ¥ styrtet – og den efterfølgende glidetur pÃ¥ hage og knæ ned ad bakken, men Kim sÃ¥ lettere chokkeret ud, da han sÃ¥ mig komme trækkende op ad indkørslen med cyklen. Bukser, taske og frakke var dekoreret med smÃ¥ huller og blod over det hele. Blodet kom fra et stort hul i min hage, fra mine hÃ¥ndflader og venstre knæ. Kim var pÃ¥ vej til dagplejen med Anton, og jeg sendte dem afsted med besked om, at jeg nok skulle klare den. Jeg nÃ¥ede lige ind til spejlet og konstaterede, at Kim skulle køre mig pÃ¥ skadestuen. SÃ¥ efter Anton var afleveret, kom Kim retur. Nogle timer senere var jeg blevet lappet sammen med et enkelt sting i hagen og knæet, alle øvrige skrammer (højre knæ, højre albue og begge hÃ¥ndflader) var blevet sÃ¥r renset af en meget insisterende sygeplejeske pÃ¥ Herlev Skadestue. Turen gik herefter hjem, hvor vi begge skiftede tøj pga. bloddet – og sÃ¥ afsted pÃ¥ arbejde. For mit vedkommende med en krykke.

Og jo, jeg har jo lært altid at bruge bagbremsen, men i dag havde jeg bagt kage til mine nye kollegaer i anledning af chefens fødselsdag. HøjrehÃ¥nd var optaget med at holde pÃ¥ alle tingene i cykelkurven pÃ¥ vej ned ad bakken, da der kom lidt for meget fart pÃ¥ cyklen. Det gør jeg aldrig mere! Og jeg har nok tænkt 500 gange siden: “Tænk, hvis Anton havde siddet bag pÃ¥!” ;-(

Oveni har Kim sÃ¥ lige fÃ¥et bihulebetændelse i løbet af i dag – og Antons dagplejemor varslede skoldkopper hos en af de andre børn i dag. Anton var syg hele sidste uge med mellemørebetændelse og feberen var oppe og vende pÃ¥ 39,8°C tirsdag. Kim lÃ¥ med influenza torsdag-lørdag, og ugen før var Anton hjemme 2,5 dag med feber. Perfekt match til 2x nyt job i sidste uge – (s)not! Nu krydser vi bare fingre for, at vi alle 3 er raske til Antons 1 Ã¥rs fødselsdag i weekenden.

SÃ¥ kom vores lille guldklump til Verden… Eller det er jo sÃ¥ ved at være 2 mÃ¥neder siden, men tiden flyver virkelig.

Hmm… Ja længere nÃ¥ede jeg ikke midt i oktober – og nu er Anton jo snart 6 mÃ¥neder. Der er sket sÃ¥ meget i vores liv, siden vi fik Anton, men set udefra – ja, sÃ¥ har vi jo bare fÃ¥et Anton 😀 Set “indefra” er hver dag fyldt med nyt fra Antons side, og jeg kan ikke fÃ¥ nok. Idag er vi blevet endeligt “løsladt” fra Hvidovre Hospital, forstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de, at vi ikke længere skal komme til træning med Anton. Fysioterapeuten mener, at hans krop er rettet helt ud nu, og det var bare sÃ¥ fedt at fÃ¥ at vide. Han er en meget aktiv baby, som ruller fra mave til ryg, og fra ryg til mave. Han roterer rundt om sig selv begge veje, og møver frem efter legetøjet, hvis det er lidt udenfor rækkevidde. Han smiler, griner og hviner af fryd i kravlegÃ¥rden. Det er bare sÃ¥ fantastisk at være vidne til hans liv.

Det er ogsÃ¥ endeligt lykkedes os at fÃ¥ lagt billederne fra hans barnedÃ¥b pÃ¥ nettet – men det er jo sÃ¥ ogsÃ¥ kun 3 mÃ¥neder siden, at han blev døbt 😀

IgÃ¥r startede Lind & Risør pÃ¥ byggeriet af vores hus – og vi er blevet garanteret en indflytningsdato d. 22. august, men L&R vil prøve at blive færdige inden industriferien (uge 28-30). Anton skal starte i dagpleje i Egedal kommune d. 1. juni – midt i Kims barsel, sÃ¥ han kan blive kørt langsomt ind, midt i vores boligkaos. Den 1. juni stÃ¥r vi nemlig pt. ogsÃ¥ uden bolig. Der findes heldigvis flere løsninger pÃ¥ denne situation, sÃ¥ vi tager det rimelig cool.

Nu kalder Anton fra barnevognen i gÃ¥rden, sÃ¥ jeg mÃ¥ smutte 🙂

Nej – vi leger ikke gemmeleg herhjemme, men med præcis 3 uger til terminen, sÃ¥ vil Anton fra i dag af blive betegnet som født rettidigt. Dagens besøg hos jordemoderen afslørede ogsÃ¥, at han har lagt sig i stilling (sat sig fast i bækkenet), men men men… der kan jo sagtens gÃ¥ uger, inden han kommer. Hvis han ikke selv har taget initiativ til at komme ud om 5 uger, sÃ¥ “gÃ¥r de ind efter ham”. Med andre ord sÃ¥ bliver jeg senest sat igang d. 09.09.09 🙂

Jeg er kommet 100% ovenpÃ¥ igen, efter en sej omgang i juni-juli. SÃ¥ nu skal der bare sul pÃ¥ kroppen igen. Lægebesøget for 2 uger siden afslørede, at jeg kun havde 7 kg ekstra. Anton stÃ¥r for de ca. 3 kg (anslÃ¥et i dag) – og sÃ¥ er det tilbehør og vand for resten.

Kim og jeg checkede in pÃ¥ fødegangen igÃ¥r morges lidt i kl. 8, og efter en halv times venten kom der en jordemoder og tog imod os. Vi blev installeret pÃ¥ en fødestue – og det var dejligt igen at kunne ligge ned. Hun “kørte en strimmel” pÃ¥ Anton, for at tjekke at han havde det godt, imens vi ventede pÃ¥ lægen – og 2 timer senere dukkede lægen op. Vi snakkede kort om de forgangne 2½ uge – og hun valgte at fÃ¥ taget nogle blodprøver pÃ¥ mig. Ved 14-tiden var der svar pÃ¥ blodprøverne og den første af de prøver som min egen læge havde igangsat. Alt er fint – eller ifølge prøverne er alt fint – for hun kunne jo godt se pÃ¥ mig, at jeg ikke havde det godt. Jeg blev sendt hjem med en forlænget sygemelding til næste fredag, og med besked om at hvis jeg fortsat er dÃ¥rlig om 7-10 dage, sÃ¥ skal jeg igen ind pÃ¥ fødegangen via egen læge. Vi fik altsÃ¥ ikke afklaret, hvad der er skyld i, at jeg er syg, men nu ved vi, at det ikke er en infektion (pÃ¥ baggrund af prøverne) – og lægen mente heller ikke at det kunne være en virus eller fordærvet fødevarer, for sÃ¥ ville Kim ogsÃ¥ have været syg. Det er blevet bekræftet, at Anton er upÃ¥virket, og at min krop ikke er i mangel pÃ¥ noget. Alt i alt burde jeg være frisk, men er det langt fra.

Dagen i dag har været begivenhedsrig – de forgangne dage taget i betragtning. Et jordemoderbesøg hertil eftermiddag, og Anton har det fint – han vejer nu mindst 2 kg, og mit SF-mÃ¥l er pÃ¥ 30cm. Der var god hjertelyd – og der er stadig masser af liv. SÃ¥ det er bare dejligt. Mindre dejligt er det, at jeg siden søndag aften for 2½ uge siden, selv har været syg og dÃ¥rlig i skiftende grad. Det har indtil nu resulteret i 3 sygedage, 3 friske dage, endnu 3 sygedage, 1 frisk dag, og sÃ¥ syg igen – og er det stadig. Sidste etape startede tidligt om morgenen pÃ¥ min fødselsdag ved 4-tiden, sÃ¥ den dag røg direkte i toilettet :sad: Kim “overraskede” mig om morgenen (ja, jeg var jo ligesom vÃ¥gen) med fødselsdagsgave… Men fødselsdagsgave-udpakningen blev afbrudt af endnu et toiletbesøg mv. – og sÃ¥dan fortsatte dagen bare… Jeg har hørt at det var fantastisk vejr, hvilket er meget atypisk pÃ¥ min fødselsdag, men det fik jeg lov til at nyde under dynen med feber og alt for mange toiletbesøg. I hele perioden har jeg løbende været i kontakt med egen læge, som under første etape anbefalede at jeg drak kogt koldt vand med Revolyt i – og spiste kogt gulerodsmos. Med godt mod sendte jeg Kim pÃ¥ apoteket, og startede den “nye diæt” – fy for satan! Revolyt er hermed noteret for at være det værste, jeg nogensinde har smagt. SÃ¥ det blev bare kogt koldt vand og gulerodsmos. Under anden etape var svaret det samme fra lægen, hvorefter jeg spurgte lægen om hun selv havde smagt det. Det havde hun vidst ikke! Men lægerne kan ikke gøre sÃ¥ meget, da jeg er gravid. Apoteket har anbefalet Paragurt – som smager fint, men bare ikke har hjulpet. Nu under 3. etape tog vi kontakt direkte til fødegangen, som anbefalede, at jeg tog til egen læge for at fÃ¥ taget nogle prøver. Det tog lægen heldigvis seriøst, sÃ¥ det blev klaret i fredags – men svartiden pÃ¥ den slags er minimum 10 dage, og iøvrigt sygemeldte hun mig sÃ¥ den følgende uge ud, for at jeg kan restituere og fÃ¥ nærig ind, men hvad fanden hjælper det, nÃ¥r det ryger ud igen pÃ¥ nul komma hul! Men med ferie i næste uge og den efterfølgende uge, sÃ¥ har jeg nu kun 8 arbejdsdage tilbage, inden jeg gÃ¥r pÃ¥ barsel. Jordemoderen i dag blev dog seriøst bekymret for mig, da jeg først fik et ildebefindende – for derefter at fortælle hende om de forgangne 2½ uge, og sÃ¥ var der iøvrigt seriøst udslag pÃ¥ uri-stixen – og jeg var bare bleg (læs: Casper the friendly ghost), sÃ¥ nu skal jeg til undersøgelse pÃ¥ fødegangen imorgen tidlig. Det var noget af en lettelse endelig at blive taget seriøst – og ikke bare blive spidset af med, at barnet har det jo fint, sÃ¥ det er bare dig – sÃ¥ tag det roligt! Nu venter jeg sÃ¥ i spænding pÃ¥ morgendagens svar.

Udover dagens jordemoderbesøg fik vi i dag endeligt afsluttet endnu en gyser… men en lidt mere fredelig af slagsen. Kim og jeg gav i onsdags (= min ene friske dag i sidste uge) bud pÃ¥ et hus – og det blev afslÃ¥et, men med et modbud, som vi accepterede. Kim kørte til mægleren med den underskrevne købsaftale lørdag – og vi har hertil formiddag fÃ¥et besked om, at sælger nu ogsÃ¥ har skrevet under. Advokat og bank har sagt god for handlen, sÃ¥ pr. 1. september 2009 er vi husejere i Stenløse :razz:, men men men… Vi skal ikke flytte lige foreløbig, for huset skal rives ned – og eftersom vi ikke har planer om at skulle bo i telt med en nyfødt, sÃ¥ skal der lige bygges et nyt hus, inden vi kan flytte. Vi skal til møde med banken om nogle uger for at lægge bygge-budget, og indtil da ved vi ikke sÃ¥ meget andet end adressen pÃ¥ vores kommende græsplæne, men det er nu heller ikke sÃ¥ tosset :cool: Lejligheden har vi til d. 31. maj næste Ã¥r, så der skulle være tid nok.

Og sÃ¥ er der kun 8 uger til terminen i dag – Wuhuuuu! :grin: Hvis det stÃ¥r til mig, sÃ¥ skal Anton ikke være storebror til et sommerbarn – fuck det er varmt at være gravid!

Så er vi næsten halvvejs gennem ventetiden (19+0), og i den anledning var vi tidligere i dag til misdannelsesscanning. Alt var fint og lige som det skulle være, og scanningssygeplejersken overholdte pænt vores aftale om ikke at afsløre barnets køn.

Smølfen syntes dog tilsyneladende ikke, at vi skulle have lov at vente i spænding, sÃ¥ da muligheden bød sig, sÃ¥ flashede han sig godt og grundigt, sÃ¥ selv Kim ikke var i tvivl 😀

Here we go again

Det er efterhÃ¥nden blevet omkvædet pÃ¥ de seneste 12 mÃ¥neder i vores liv. PÃ¥ onsdag skal vi til vores fjerde begravelse pÃ¥ under 12 mÃ¥neder og nej – Kim og jeg er ikke gÃ¥et hen og blevet “funeral-crashers”.

D. 21. december sidste Ã¥r sagde vi farvel til Kims bonus-bedste Anna, d. 9. juli sagde vi farvel til Kims farmor, d. 31. oktober kunne vi sÃ¥ tage afsked med Kims mormor. 11 dage efter vi havde strøet Kims mormors aske ud i havet (med tilladelse selvfølgelig!), sÃ¥ sov min farmor sÃ¥ ind, sÃ¥ vi napper lige en begravelse mere pÃ¥ onsdag (d. 17. dec). Alt i alt 4 begravelser (og intet bryllup) pÃ¥ under 1 Ã¥r. Puhaa! SÃ¥ min mormor fÃ¥r lidt ekstra vitaminpiller til julemaden i Ã¥r 😉 som “last-granny-standing”.

En ny tid venter

Ja, det lyder jo næsten farligt, men det er i hÃ¥bet om, at jeg nu en gang for alle kan sætte et punktum – og være helt færdig med stress! Jeg har henover sommeren besluttet mig for at vinke farvel til jobbet som bankrÃ¥dgiver, og det var med blandede følelser, at jeg udlevede beslutningen i praksis i fredags. Jeg har fulgt mine kunder i op- og nedgang, og det var mærkeligt at skulle sige farvel, men jobbet har tæret sÃ¥ meget pÃ¥ min energi, at mit immunforsvar nærmest er forsvundet. Det har medført uhensigtsmæssigt mange sygedage, hvilket blot har øget stressniveauet og overarbejdstimerne. Det har været en ond cirkel, som bare har kørt mig rundt i manegen. Det er slut nu. Efter en uges afspadsering starter jeg i nyt job pÃ¥ Østerbro næste mandag. Her skal jeg stadig være en del af bankens filialnet og indgÃ¥ i et team, men nu som kundemedarbejder. Hvilket gerne skulle betyde en fast arbejdsuge pÃ¥ 37 timer i stedet for 40+. Jeg har stadig kundekontakt, men ikke mine egne kunder. Den nye afdeling er kasseløs, hvilket jeg jo har prøvet før – og det ser jeg frem til Det er ikke hensigten at jeg skal være kundemedarbejder for evigt, men indtil jeg har fundet mig selv og det gode helbred, ja sÃ¥ er det vejen, for her skulle jeg gerne fÃ¥ en lidt mere rolig hverdag end tidligere. PÃ¥ tirsdag skal jeg møde min nye chef og kollegaer for første gang, og det glæder jeg mig til. Chefen har jeg kun talt i telefon med, men mit indtryk er helt klart, at vi nok skal fÃ¥ et godt samarbejde. Han respekterer og forstÃ¥r min beslutning – og ogsÃ¥ hvor svær den har været at træffe. For hvem vælger frivilligt at træde et skidt ned ad karrierestigen? Det gjorde jeg, for jeg vælger livet fremfor penge.

Smølf dit navn!

I anledning af at jeg kedede mig herhjemme med influenza, så surfede jeg lidt og søgte på Smølf… Jeg fandt en side, som jeg har besøgt før:
 
Smølf dit navn… Det var deprimerende! Ved vores bryllup gik jeg fra Cool Smølf til……….. Grovæder Smølf (?) – come on!!! Det er sku’ da ikke fair!?!
 
Og selvfølgelig er Kim Søde Smølf… Og ville være blevet til Stille Smølf, hvis vi havde taget Andersen som fælles efternavn…. men helt ærlig Grovæder Smølf ;o( Det er første gang, jeg fortryder, at vi tog Larsen som fælles efternavn!

Prøv selv: http://cooltown.dk/fun/smurf.php
 
PS…. Det var IKKE blevet bedre, hvis vi havde valgt Breitenstein, som fælles efternavn…. SÃ¥ var jeg nemlig blevet til Pølse Smølf – helt ærlig!!! Kim er Ã¥benbart dÃ¥rlig nyt for min smølfe-karma!!! men det er heldigvis ogsÃ¥ den eneste dÃ¥rlige indflydelse, han har pÃ¥ mig ;o)

Nu gÃ¥r vores ferie pÃ¥ hæld, og vi kan se tilbage pÃ¥ en dejlig ferie i afslapningens tegn :d Weekenderne har stÃ¥et i housewarmingens tegn… Første weekend i ferien kom vennerne fra Amager og Vipperød, anden weekend kom Kims studiekammerater fra Handelshøjskolen (aka Fab5++) og feriens sidste weekend kom familien forbi. Nu har alle vist set lejligheden :smile: mÃ¥ske lige med nogle enkelte undtagelser, pga. afbud – og vi er blevet begavet i hoved og r.. :-) Vi takker endnu engang for de mange lækre gaver.

Hertil aften blev vi inviteret ned til vores underboer, som også skulle holde housewarming. Deres strategi var, at naboerne ikke klager, hvis de selv fester med. Så det gjorde vi så <:-p

Older Posts »

Next »