• Ønskeseddel

Christel & Kim

Feed on
Posts
Comments

Vi venter os igen!!!


Ankomst: Terminsdatoen er sat til d. 8. september 2012, dvs. efter d. 18. august vil baby være født rettidigt.

Køn: Lillebror.

Navn: Aske Larsen.

Kalender:

Dato Uge Hvad Hvor
04.01.2012 4+4 Positiv graviditetstest Hjemme
08.01.2012 5+1 Bedsteforældrene fik beskeden sammen Hjemme
25.01.2012 7+4 Læge i uge 6-10 (vandrejournal + blodprøve) Egen læge
27.01.2012 7+6 Tidlig tryghedsscanning Scanningsklinikken, København
09.02.2012 9+5 Double-test (blodprøve ifm. NF-scanning) Herlev Hospital
23.02.2012 11+5 Nakkefoldsscanning (NF-scanning) Herlev Hospital
25.02.2012 12+0 2. trimester starter –
15.03.2012 14+5 Jordemoder i uge 13-15 Helsehuset, Ballerup
18.04.2012 19+4 Misdannelsesscanning (MD-scanning) Herlev Hospital
08.05.2012 22+3 Ekstra læge-besøg Egen læge
23.05.2012 24+4 Læge i 25. uge Egen læge
12.06.2012 27+3 Fuldtidssygemeldt –
16.06.2012 28+0 3. trimester starter –
21.06.2012 28+5 Jordemoder Helsehuset, Ballerup
04.07.2012 30+4 Læge i 32. uge Egen læge
02.08.2012 34+5 Jordemoder (ekstra besøg) Helsehuset, Ballerup
09.08.2012 35+5 Jordemoder (uge 36) Hjemmebesøg
11.08.2012 36+0 Christels første dag på orlov –
18.08.2012 37+0 Baby er fuldbåren –
23.08.2012 37+5 Jordemoder Helsehuset, Ballerup
01.09.2012 39+0 Jordemoder-besøg Hjemme
06.09.2012 39+5 Jordemoder Helsehuset, Ballerup
08.09.2012 40+0 Termin –
13.09.2012 40+5 Jordemoder – HAVDE FØDT Svangreamb., Herlev Hospital

SENESTE NYT:

06.09.2012: Besøg hos jordemoderen. Lillebror ligger klar ved udgangen, og jordemoderen skønnede ham til 3300 g. Mor er nu lidt over én finger åben, og livmoderhalsen er stadig ikke udslettet. Efter konsultationen var Mor igen en tur på fødemodtagelsen, hvor der igen blev kørt en strimmel. Denne gang var det Lillebrors bevægelser, som skulle observeres, da han i nogle dage havde været mindre aktiv. Mors vægtforøgelse er nu 9,0 kg, og blodtrykket er stadig fint.

01.09.2012: Besøg af jordemoderen. Mor havde haft veer on-and-off fra fredag eftermiddag (d. 31.08.2012), og natten til lørdag kom de så igen. Lørdag eftermiddag kom en jordemoder forbi, som konstaterede at Mor kun lige var én finger åben, og livmoderhalsen var blød, men stadig et par cm tyk. Veerne fortsatte on-and-off indtil mandag morgen, hvor det gik helt i stå.

23.08.2012: Besøg hos jordemoderen. Lillebror var pakket godt ind i en plukve, så jordemoderen kunne slet ikke mærke, hvordan han lå. Hans blodtryk var for lavt (90 slag/min) over 3-4 minutter, formentlig fordi Mor lå på ryggen. Det rettede sig til 130, da Mor lagde sig om på siden, men jordemoderen var ikke helt tryk ved det. Så Mor blev sendt til Herlev Hospital i taxa for at få kørt en strimmel på fødemodtagelsen. Her var hans blodtryk helt normalt i de 20 minutter, hvor det blev målt. Far nåede at støde til på Herlev, så han var ved Mors side under hele målingen. En lille forskrækkelse – puha! Jordemoderen på fødemodtagelsen mærkede efter, at han lå fint med hovedet nedad, og hun skønnede ham til 3.500-4.000 g. Mors samlede vægtforøgelse er nu på 8,6 kg, og blodtrykket er fortsat fint. Så alt er som det skal være.

09.08.2012: Hjemmebesøg af jordemoderen. Lillebror er tæt på at være klar nu, han ligger stadig med hovedet nedad og er sunket godt ned mod bækkenet, men har endnu ikke sat sig fast. Jordemoderens vægtskøn blev 2800 g. Mors samlede vægtforøgelse er nu på 7,1 kg (0,5 kg lavere end sidste uge), og blodtrykket er stadig uændret. Så alt er fint. Vi blev godkendt til hjemmefødsel, såfremt fødslen sker d. 18. august eller senere og der ikke opstår komplikationer.

02.08.2012: Ekstra besøg hos jordemoderen. Ã…rsagen var, at den afløsende jordemoder sidste gang synes, at det planlagte hjemmebesøg lå for sent. Hjemmebesøget skal være inden, Lillebror er fuldbåren, for derefter må fødslen ske hjemme. Hjemmebesøget blev idag flyttet fra d. 23. august til d. 9. august. Vi havde den stolte Storebror med, som flere gange mindede jordemoderen om, at hun altså også lige skulle kigge på maven. Anton fik hørt Lillebrors hjertelyd, og det var lidt spændende. Han trykkede sammen med jordemoderen på maven for at finde ud af, hvordan Lillebror ligger – og hvor stor han er. Lillebror ligger med hovedet nedad, men har endnu ikke sat sig fast i bækkenet. Jordemoderens vægtskøn blev 2500 g. Mor har det også fint med uændret blodtryk og samlet vægtforøgelse siden første lægebesøg på kun 7,6 kg indtil videre.

04.07.2012: Lægebesøg. Alt var fint, og jeg har kun taget 5 kg siden første lægebesøg i januar, så jeg er godt tilfreds.

12.06.2012: Fuldtidssygemelding! Det er desværre blevet nødvendigt med en fuldtidssygemelding af Mor, da smerterne fra åreknuder gjorde en almindelig hverdag næsten umulig. Efter en arbejdsdag på bare 3 timer mandag (11.06.2012) var jeg så smadret, at såsnart Kim kom hjem fra arbejde måtte han bare smide hvad han havde i hænderne og overtage Anton. Jeg kunne hverken stå eller sidde uden smerter, hvilket resulterede i, at jeg efter aftensmaden måtte gå i seng og sov til næste morgen, hvor smerterne stadig ikke var forsvundet. Lægen var klar i spyttet! Ingen arbejde fra nu og indtil orlovens start. Jeg håber bare, at jeg nåede at stoppe i tide, så åreknuderne forsvinder af sig selv efter fødslen, ellers skal de fjernes kirurgisk 🙁

23.05.2012: Rutine-tjek hos lægen (25. uge) – Graviditeten forløber normalt i forhold til Lillebrors størrelse og aktivitet. Han bliver formentlig lidt større, end Anton var ved fødslen (3.454g/50cm). Lægen var enig i, at han nok kommer før terminen. Mor var lidt bekymret for den tiltagende smerte i lyske/ben. Lægens dom efter nærmere undersøgelse: Begyndende bækkenløsning, så nu skal arbejdsdagene kortes mere ned, og jeg skal være meget opmærksom på mine bevægelser. Fødderne skal ALTID pege i samme retning, og knæene må ikke komme længere fra hinanden end hoftens bredde. Øv!

08.05.2012: Et ekstra lægebesøg pga. pludselig opstået smerter i maven. Lillebror har det fint, så nu skal Mor bare stresse ned og slappe mere af. Alt for meget arbejde i for lang en periode var formentlig årsagen. Så en delvis sygemelding blev det til – heldigvis er chefen forstående. Så arbejdsdagene er nu kortet af i begge ender.

18.04.2012: Nu er det helt sikkert, at det er en lillebror vi venter. MD-scanningen bekræftede mistanken fra NF-scanningen. Derudover er alt fint og som det skal være – og Mor har det også godt. Så vi er glade.

23.02.2012: Vi venter os en med stor sandsynlighed aktiv lillebror. Han boksede temmelig meget, og scanningsdamen var temmelig sikker på, at det bliver en dreng. Risikoen for Downs er 1:9910, så det er rigtig fint. Vi er glade. Min termin blev rykket til lørdag d. 8/9-12. Så 2 dage tidligere end først antaget (10/9-12). Vi fik 4 scanningsbilleder, som ligger i vores billedealbum.

27.01.2012: Et hurtigt visit på Scanningsklinikken afslørede, at baby har det fint – og at der kun er én. Baby er nu ca. 1 cm lang, og vi så hjerteblink 🙂

25.01.2012: Første lægebesøg – ingen undersøgelse, kun en blodprøve og urinprøve.

04.01.2012: Gravid! Endelig! Samme dag 3 år tidligere fandt vi ud af, at vi ventede Anton – lidt pudsigt. Terminen er også kun 12 dage efter storebrors 3 års fødselsdag, men vi snakker endnu ikke med Anton om det, for vi forventer ikke at han forstår. Det må komme, når maven begynder at fylde.

Comments Off on Lillebror

Christel & Kim © 2021 All Rights Reserved.

Login