Christel & Kim

I ren begejstring i min fortælling til Kim om genboens overfede sydvendte altan/terrasse mandag aften, kom jeg for tæt pÃ¥ vores skrÃ¥vægge. SÃ¥ tæt at jeg fik et ordentligt gok i nødden, mine øjne sortnede og jeg mistede balancen. Kim greb mig og fik mig ned at ligge pÃ¥ gulvet. F***, det gjorde ondt – og sÃ¥ 15 minutter før vores første interview af rengøringshjælp. Det lykkedes mig at komme pÃ¥ benene et par minutter, inden hun ringede pÃ¥ døren. Jeg kom ogsÃ¥ igennem mødet, uden at hun bemærkede noget (tror jeg). I morges gjorde det stadig ondt, jeg havde hovedpine – og min ryg værkede…

NÃ¥ ja, der er jo ogsÃ¥ lige historien om min ryg. PÃ¥ indflytningsdagen (fredag d. 1. marts) gik Kim og jeg en tur i nabolaget, imens flyttefolkene fik vores ting ind i huset. Da vi kom tilbage, var jeg træt i ryggen, meget træt. SÃ¥ imens Kim og flyttefolkene pakkede nogle af vores ting ud, lÃ¥ jeg og hvilede min ryg. Efter flyttefolkene var kørt gik Kim efter frokost, da vi skulle spise tog jeg sidste halvdel af vores trappe pÃ¥ ryg og røv. Temmelig forslÃ¥et kom jeg pÃ¥ benene, og fik spist min frokost. Weekenden gik med udpakning, imens mine forældre og ungerne var i den midlertidige lejlighed. Søndag rykkede vi alle ind i huset. Tirsdag eftermiddag/aften skulle jeg mødes med Kim pÃ¥ hans job til Grand Opening af kontoret, sÃ¥ de “høje” hæle kom pÃ¥ og jeg gik derned (under 1 km herfra). Vel hjemme igen var min ryg og fødder bombet af at have “høje” hæle pÃ¥ for første gang i laaang tid. Onsdag var dagen, hvor mine forældre skulle rejse hjem til Danmark om eftermiddagen, men jeg kunne ingenting. Min ryg var færdig, og jeg kunne kun ligge pÃ¥ gulvet. Mine forældre udsatte deres hjemrejse til søndag, og Kim fandt en kiropraktor (en dansker!). Hun fik mig rettet ud, og torsdag sov jeg hele dagen. Fredag var jeg igen pÃ¥ benene, og udpakningen fortsatte.

Da Kim skulle afsted i morges, kunne han godt se, at den var helt gal med mig. Han gik til kontoret for at hente sin computer og kom så hjem igen. Jeg ringede til min kiropraktor, som heldigvis kunne tage mig hertil formiddag. Mit møde med skråvæggen igår havde udover den lyseblå bule i panden også sat sine spor i ryg og nakke, så kiropraktoren fik rykket godt i begge dele. Min hovedpine er nu væk, og jeg er bare træt i kroppen nu, men ellers ok. Kim og Anton er gået til den nærmeste legeplads, og Aske sover på altanen. Så nu vil jeg lige nappe en lille lur, inden mine ører igen overbelastes af en glad 3-årig :o)