Christel & Kim

SÃ¥ kom svaret pÃ¥ den sidste blodprøve, og jeg er stadig ikke haft lussingesyge. I meget fÃ¥ tilfælde kan fostret dø, hvis moderen fÃ¥r lussingesyge under graviditeten – sÃ¥ vi har skulle være ekstra forsigtige, siden det d. 5. marts blev meldt ud, at der var lussingesyge i Antons institution. Jeg har derfor ikke mÃ¥tte komme indedøre i institutionen siden. Da det er mig, der henter Anton 4 ud af ugens 5 dage, havde vi en lille udfordring. Heldigvis har pædagogerne været MEGET hjælpsomme. Jeg har ringet til dem ca. 10 min før ankomst, sÃ¥ har de stÃ¥et klar med en pakket Anton udenfor døren. En enkelt gang var han endda pakket helt i cykeltraileren. Faren er drevet over for nu, da inkubationstiden er 2-3 uger, og blodprøven fra uge 3 altsÃ¥ var negativ.

Der er rigtig kommet gang i lillebror/lillesøster… Nu mærker jeg næsten dagligt, at jeg har “en lille gæst”. Der bliver skubbet og moslet rundt derinde. Kim mærkede det første gang lørdag. Anton kan sige “Storebror”, men aner stadig ikke hvad det betyder. Han virker heller ikke til at bemærke, at min mave vokser. Vi ser frem til MD-scanningen d. 18. april, som forhÃ¥bentlig kan afsløre om det er en lillebror eller lillesøster, vi venter os. Kim vil ligesom med min graviditet med Anton helst overraskes ved fødslen. Jeg VIL vide det, primært pga. det praktiske, men ogsÃ¥ af hensyn til Anton. Jeg er overbevist om, at det er nemmere for en 2,5-Ã¥rig at forholde sig til en “lillebror”/”lillesøster”, end “baby”. Han har jo flere kammerater, som er lillebror/lillesøster, sÃ¥ det tror jeg, at han vil forstÃ¥. Uanset hvad sÃ¥ bliver det en KÆMPE omvæltning for os alle tre, men Anton især.