Regel nr. 1: Brug aldrig forbremsen alene
Aug 23rd, 2010 by Christel
Som enhver anden mandag morgen sprang jeg pÃ¥ cyklen lidt i kl. 7 imorges, men 3 minutter senere var jeg pÃ¥ vej hjem igen. Faktisk var jeg ved at cykle videre, men sÃ¥ sÃ¥ jeg de store bloddryp. Regel nr. 1: Brug aldrig forbremsen alene – og slet ikke ned ad en bakke. Der var ingen der sÃ¥ styrtet – og den efterfølgende glidetur pÃ¥ hage og knæ ned ad bakken, men Kim sÃ¥ lettere chokkeret ud, da han sÃ¥ mig komme trækkende op ad indkørslen med cyklen. Bukser, taske og frakke var dekoreret med smÃ¥ huller og blod over det hele. Blodet kom fra et stort hul i min hage, fra mine hÃ¥ndflader og venstre knæ. Kim var pÃ¥ vej til dagplejen med Anton, og jeg sendte dem afsted med besked om, at jeg nok skulle klare den. Jeg nÃ¥ede lige ind til spejlet og konstaterede, at Kim skulle køre mig pÃ¥ skadestuen. SÃ¥ efter Anton var afleveret, kom Kim retur. Nogle timer senere var jeg blevet lappet sammen med et enkelt sting i hagen og knæet, alle øvrige skrammer (højre knæ, højre albue og begge hÃ¥ndflader) var blevet sÃ¥r renset af en meget insisterende sygeplejeske pÃ¥ Herlev Skadestue. Turen gik herefter hjem, hvor vi begge skiftede tøj pga. bloddet – og sÃ¥ afsted pÃ¥ arbejde. For mit vedkommende med en krykke.
Og jo, jeg har jo lært altid at bruge bagbremsen, men i dag havde jeg bagt kage til mine nye kollegaer i anledning af chefens fødselsdag. HøjrehÃ¥nd var optaget med at holde pÃ¥ alle tingene i cykelkurven pÃ¥ vej ned ad bakken, da der kom lidt for meget fart pÃ¥ cyklen. Det gør jeg aldrig mere! Og jeg har nok tænkt 500 gange siden: “Tænk, hvis Anton havde siddet bag pÃ¥!” ;-(
Oveni har Kim sÃ¥ lige fÃ¥et bihulebetændelse i løbet af i dag – og Antons dagplejemor varslede skoldkopper hos en af de andre børn i dag. Anton var syg hele sidste uge med mellemørebetændelse og feberen var oppe og vende pÃ¥ 39,8°C tirsdag. Kim lÃ¥ med influenza torsdag-lørdag, og ugen før var Anton hjemme 2,5 dag med feber. Perfekt match til 2x nyt job i sidste uge – (s)not! Nu krydser vi bare fingre for, at vi alle 3 er raske til Antons 1 Ã¥rs fødselsdag i weekenden.