Opfølgning på køb af bil
Jan 15th, 2009 by Kim Larsen
Nu var det jo ikke den bedste start vi fik med køb af vores første bil. Jeg blev ugen efter ringet op af salgschefen, der beklagede sig meget over den super ringe service, jeg havde oplevet. Han ville gerne give mig en slags kompensation, og foreslog evt. den næste service uden beregning, nu er det jo bare sådan, at jeg har fået gratis service de næste to år grundet den kampagne, der var, da jeg købte bilen, så det kunne jeg ikke lige se, hvad jeg skulle bruge til. Nå men jeg nævnte at jeg alligevel skulle ud og købe en GPS, så sådan én Garmin model 765 kunne jeg jo godt bruge. Det ville han gerne give mig, så det aftalte vi at jeg skulle hente en af de nærmeste dage. Da jeg kom ud i SMC-biler Amager, mødte jeg salgs-chefen og han undskyldte endnu en gang og overrakte mig en Garmin GPS model 360. Jeg tænkte, det var vidst ikke lige den, vi havde aftalt, men ok jeg giver det en chance. Da jeg kom hjem og ville opdatere kortene, som salgs-chefen sagde jeg skulle, ville Garmin have ca 1,000 kr for det, så blev jeg sgu lidt skuffet.
Dagen efter tog jeg ud til SMC-biler Amager igen, og sagde:” SÃ¥ kan det sgu ogsÃ¥ være lige meget!”. Salgs-chefen var ikke helt med, og da jeg forklarede mig, sÃ¥ ville han gerne bytte GPS’en ud til den vi aftalte. Jeg tog derfra glad for GPS’en, men stadig med en underlig fornemmelse over den halv hjertet indsats over at gøre noget godt og sÃ¥ ikke rigtig ville alligevel.
Til jul var de da flinke og sendte Christel en buket blomster, så det var da dejligt, selvom chaufføren var ret uhøflig, men han var fra Interflora og det er jo ikke SMC-bilers skyld.
Lige før juleferien fik vi besked fra forsikringsselskabet om at de ikke ville forsikre vores bil, fordi den var registreret som udlejningsbil, det havde SMC-biler ikke lige ulejlighedet sig med at ændre, da de omregistrerede bilen.
Tja 4 stjerner for at forsøge at gøre det godt igen, men kun 1 stjerne for indsatsen.