Christel & Kim

Onsdag ringede dørtelefonen pludselig. PÃ¥ gaden stod en mand med en “levering”. Kim løb ned og blev vist noget overrasket over at det var en buket blomster – til mig!? Jeg blev først vildt glad, fordi jeg troede, at han havde bestilt blomsterne – en rigtig stor og flot buket roser i flere farver. Kims ansigtsudtryk afslørede dog hurtigt, at de bestemt ikke var fra ham. Det lykkedes ham da ogsÃ¥ at fÃ¥ fremstammet et: “Jeg hÃ¥ber, at du har en god forklaring!” (iøvrigt med korslagte arme). Noget bævrende Ã¥bnede jeg kortet, for at konstatere at det var en af mine (kvindelige) kunder, som havde sendt dem. Hun havde nogle uger forinden brændt mig af til et møde, og ville med blomsterne sige undskyld. Det hører bestemt til undtagelsen, at den slags sker – især til privatadressen, men det er jo “prisen” for at have et knap sÃ¥ almindeligt navn i telefonbogen  Til afsenderen (som skal forblive anonym) vil jeg bare gerne sige tak endnu engang, for den utroligt flotte buket – og tak for kortet, der gav forklaringen til Kim  Til alle andre: Husk kortet - næste gang du vil sige det med blomster